Sang Gaver
Et kram i en sang
Portrætfotograf - Claus Sall
Et kram i en sang, hvordan giver man så lige det? Det skal jeg fortælle dig her. Jeg har en rigtig god veninde der hedder Maria. Maria er sanger, og hun arbejder i dag som korleder, kirkesanger, sanglærer, samt musikpædagogisk konsulent for Sangens Hus. For Sangens Hus tager hun rundt i hele landets børneinstitutioner og underviser pædagoger og børn, i hvordan de kan bruge sang og musik i deres hverdag. Ud over det synger hun også til gudstjenester i 2 forskellige kirker, og synger som solist ved fester, bryllupper og begravelser.
Men da Corona-krisen ramte blev hun sendt hjem fra Sangens Hus, kirkerne lukkede, og som i ved så er der hellere ikke mange bryllupper, fester, og andre begivenheder der bliver afholdt i denne krise.Det betød at der ikke længere skulle synges. Men da Maria elsker at synge, og den glæde og passion hun har ved at synge ikke rigtigt havde noget sted at leve, så fik hun en ide.
Ideen var at hun ville give den gave hun nu engang kan, gennem sine evner som sanger, til mange af de ældre i vores samfund som er isoleret og ikke kan få besøg på de danske plejehjem. Eller privat af deres familie hos dem selv på grund af smittefare. Her opstod Sang Gaven - et Kram i en Sang. Se kriterier herunder.
hvis du gerne vil overbringe en sang gave på god afstand samt uden beregning, når det er indenfor disse kriterier:
- hvis du vil give en eller flere personer en tak for at udfylde en helt speciel indsats eller opgave under Corona-krisen, hvor specielle hensyn eller foranstaltninger har været nødvendige at igangsætte.
- hvis du vil gøre en person glad ved at overbringe en sanghilsen til en (ensom) person på et plejehjem, hospice eller andet.
Jeg synes det er et godt eksempel på at du kan nemt kan gøre en forskel, også med det du er god til. Det var også derfor jeg var klar med det samme, og tænkte det skal vi da have nogle gode billeder af, så vi kan få spredt dette dejlige budskab endnu mere.
Nu står vi i 20 uge, langt inde i denne krise, og Maria har givet over 25 Sang Gaver. Hun har ramt en masser mennekser lige i hjertet med hende smukke sange, og hun fandt en god måde hvorpå hun kunne bidrage til andre menneskers liv i en krisesituation, og så fik Maria lov til at gøre det hun holder allermest af, nemlig at synge.
Her ser du bare nogle få af billederne fra de mange gaver.